Hæklede Grydelapper

Hvis du ønsker at hækle interiør, der ikke bare pynter men også gør god nytte, så er grydelapper helt sikkert dit næste projekt. Grydelapper kan både hækles lynhurtigt med to lang halvstangmasker eller mere udfordrende med flotte mønstre eller motiver. Desuden er grydelapper et nemt startprojekt for den nye hækler, men det kan også være et udfordrende og sjovt projekt for den garvede.

Det er blevet populært at hækle grydelapper, da de kan personliggøres, så de passer til lige netop dig eller dén, som skal have dem i gave. Desuden er det en vigtig del af køkkenet, som kan bruges igen og igen.

Se alle vore opskrifter på hæklede grydelapper her

Til grydelapper anbefaler vi at bruge et bomuldsgarn, da det er bedst til at modstå varmen fra de varme gryder, pander og fade. Det er desuden vigtigt, at hækle grydelapperne tykke, så varmen ikke kommer igennem til fingrene. Dette kan gøres ved at hækle med to tråde 8/4 bomuldsgarn, 1 tråd 8/8 bomuldsgarn eller flere lag.

Se alt vores 8/4 bomuldsgarn her

Se vores 8/8 bomuldsgarn her

En anden god grund til at bruge bomuldsgarn er desuden også, at garnet kan tåle at blive vasket på høje temperaturer. Så kan det skidt og snavs, der kan komme på under madlavningen, også kan komme af igen. Desuden er det også vigtigt at vaske garnet på 60 grader, da bakterierne på en brugt grydelap dør af den høje varme. De mest populære bomuldsgarner, som kan tåle den varme vask er Mayflower Junior Cotton 8/4 og Yarn and Colors Epic.

Se vores store udvalg af bomuldsgarner til grydelapper her

Det er desuden vigtigt når grydelappen hækles, at den ikke hækles for stramt. Derfor er det også vigtigt at hækle i fleksible masker som halvstangmasker, stangmasker eller reliefstangmasker, da det giver mere bevægelighed og fleksibilitet i grydelappen, så den er nemmere at gribe om den varme genstand med.

Hvis du er ny med en hæklenål, så er det godt at give sig i kast med en nem grydelap i det klassiske Granny Square mønster. Her kan du lege med farveskift eller en flot kant for at give den effekt eller blot lave en helt klassisk Granny Stripes med bedstemorruder som denne

 

Et motiv er en sjov og anderledes måde at hækle en grydelap på. Du kan dermed give et motiv, som passer lige til modtageren. Er din veninde helt vild med pærer? Ja, så kan du hækle to grydelapper med pæremotiv. De sjove grydelapper er nemme at gå til og hækles i stangmasker i Drops Paris

Find grydelapperne med pæremotiv her


Grydelapper behøver heller ikke at være et fladt motiv. Den kan nemlig laves til en smuk blomst, hvor de mange lag fra bladene kan beskytte mod varmen. De smukke blomster kan både pryde som grydelapper eller fine bordskåner til bordet. Opskriften er desuden lavet med udførlige beskrivelser, så du kan opnå et flot og ensartet resultat. Den lægger desuden op til en leg med farver, som passer til årstiden; rust og orange til efteråret, rød til jul, grøn til foråret og gul til sommer.

Find opskriften på blomstergrydelappen her

Kast dig ud i et par grydelapper med reliefstangmasker. Selvom ordet reliefstangmasker kan lyde ganske udfordrende, så er det faktisk en stangmaske om masken nedenunder i stedet for i masken. Se her, hvordan du laver en reliefstangmaske. Reliefstangmaskerne laver et flot 3D mønster, som både beskytter godt mod varmen og giver et flot look. Kombinér teknikken med nogle farveskift, og så har du grydelappen her.

Find opskriften på de flotte grydelapper med 3D effekt her

Hvis du er mere til strikkede grydelapper, så kan du finde en masse gratis opskrifter her