Hvad er håndfarvet garn?

Wow – det plejer at være den første reaktion, når ens øjne falder på et stort nøgle garn, som er farvet i hånden. Kender du de der store, lange, flotte og snoede garnnøgler, hvor man bare mærker garnpassionen og kvaliteten med det samme? Man falder let i svime over de smukke nuancer og farveskift – uanset om det er ensfarvet eller flerfarvet garn.

Håndfarvet garn er en kategori af garn, der – ligesom navnet afslører – er farvet i hånden. Kategorien går på tværs af og laves af mange forskellige fibermaterialer – både natur og syntetisk.

Ved at håndfarve garnet får det et helt særligt farvespil og meleringer, som er unikke fra garnnøgle til garnnøgle. Resultatet bliver blandt andet påvirket af vejret, vandkvaliteten, garnblanding og årstiden.

Se vores store udvalg af håndfarvet garn her

Dragende smukt luksusgarn

Vi er helt pjattede med håndfarvet garn hos YarnLiving, fordi det giver nogle smukke, uimodståelige resultater, som gør sig utrolig godt i det nyeste modestrik. Derfor har vi masser af slagsen i vores webshop i absolut bedste kvalitet.

I vores sortiment af håndfarvet garn finder du fx det originale Malabrigo Worsted-garn, som gjorde Malabrigo internationalt kendt i strikkeverdenen. Det er ufatteligt blødt og fantastisk godt til filteprojekter. Vi har også det meget smukke Manos del Uruguay Alegría, som er superwash-behandlet og findes i nogle utrolig flotte farvesammensætninger.

Håndfarvet garn er lavet af garn i den absolut bedste luksuskvalitet. Det består som regel af to forskellige slags fibre – enten to naturfibre eller et syntetisk garn og et naturfibergarn. De tager nemlig alle sammen forskelligt imod indfarvning, når de dygtige kunsthåndværkere håndfarver garnet på deres små spinderier.

De gode egenskaber, man finder i kvalitetsgarn, fx merinould og silke, bliver bare endnu mere spændende at strikke og hækle med, når farverne changerer og nærmest tryller fantastiske og unikke kreationer frem hver eneste gang.

Der er dog en lille ting, du skal være opmærksom på (at forelske dig i), når du bruger håndfarvet garn. Hvert garnnøgle er unik i farvesammensætningen.

Det kunstneriske håndværk gør nemlig, at ingen håndfarvede nøgler garn er, der er ens. De er hver især helt unikt indfarvet. Selv to nøgler af det samme håndfarvede garn er forskellige. Det er hele charmen ved det håndfarvede garn. Det spiller selvfølgelig rigtig godt sammen alligevel, fordi farveskiftene er jævne og bløde. Resultatet er helt uimodståelig luksus!

Besøg vores brede udvalg af håndfarvet garn.

Håndfarvet garn til unik modestrik

Er du til smuk modestrik, der får en helt særlig iøjnefaldende og personlig farvestruktur og er lavet af de lækreste naturfibergarner? Så kan det meget vel være, at du skulle prøve at strikke dit næste projekt af håndfarvet garn.

Hvad du kan få ud af dit nørklearbejde med det håndfarvede garn, afhænger af sammensætningen, og om det er superwash-behandlet.

Hos YarnLiving har vi fx håndfarvet strømpegarn – nemlig Malabrigo Sock. Malabrigo Sock er superwash-behandlet merinould. Superwash-behandlingen styrker garnet og gør det velegnet til at strikke alt slags tøj til både voksne og børn, tilbehør og boligartikler, som skal kunne holde til at blive brugt hver dag – fx varme sokker. Og så kan det maskinvaskes, hvilket gør det ekstra praktisk og brugbart.

Se alle vores garner, som kan maskinvaskes her

Du kan også forelske dig i Manos del Uruguay fino, som er et håndfarvet garn i absolut luksusklasse, der består af 70 % ekstra fin merinould og 30 % silke. Det er et tyndt og fint garn med en meget lang løbelængde. Det har en mere subtil farvestruktur, som er meleret, fordi det består af to naturgarner. Naturfibrene tager begge imod farver, men på forskellig vis. Fino-garnet er velegnet til mange forskellige strikkeprojekter, især beklædning til både børn og voksne.

Se fine opskrifter med Manos del Uruguay Fino.

Er du til det helt store farvespil i dit næste strikke- eller hækleprojekt? Så prøv at kaste dig over Manus del Uruguay Alegría. Det særlige ved dette håndfarvede garn er, at det består af superwash-behandlet merinould, som tager rigtig godt imod indfarvning og suger masser af farve til sig, samt syntetiske fibre af polyamid, som ikke tager helt så meget imod håndfarvningen.

Det giver garnet et helt fantastisk farvespil, som du kun kan drømme om ellers. Samtidig er garnet meget slidstærkt. Alegría er derfor velegnet til filteprojekter og strømper, som skal kunne holde til ekstra slitage. Men Alegría kan lige så vel bruges til strik og hækling af tøj og tilbehør: trøjer, babybukser, cardigan, sjaler og meget andet. Det har en god formfasthed.

Se fine opskrifter med Manos del Uruguay Alegría.

Du vil elske at lave dit næste trøjeprojekt til dig, din mand, dit barn eller din mor i håndfarvet garn. Det giver meget smukke resultater, som holder længe med den rette pleje.

Kan jeg hækle med håndfarvet garn?

Ja, det kan du godt. Da den manuelle indfarvning ikke påvirker kvalitetsgarnets oprindelige fiberstruktur, er det lige så velegnet til at hækle med. Du slipper blot fantasien og kreativiteten løs, så kan du både hækle sjaler, tøj, tæpper og handsker af det håndfarvede garn.
Det er kun din fantasi, der sætter grænser for, hvad du kan skabe. Tag et kig på beskrivelsen af de andre garntyper for at finde ud af, hvad fx uldgarn er.

Læs om andre garntyper her

Vil du vide mere om vore hækleopskrifter? Så kan du læse mere om dem her

Kan håndfarvet garn maskinvaskes?

Svaret er både ja og nej, da det igen afhænger af, hvilken garnsammensætning du køber. Et superwash-behandlet garnnøgle, der er håndfarvet, kan vaskes i maskinen ved 30°C og stadig bevare sit smukke og betagende farvespil – uden at det krymper.

Garn, som ikke er superwash-behandlet, skal håndteres med kærlig og nænsom hånd. Det må kun håndvaskes og skal tørre fladt for at bevare formen og ikke krympe. For at få glæde af din personlige striktrøje i håndfarvet regnbuegarn i længst tid er det vigtigt, at du følger vaskeanvisningerne, som står på produktets webside og på selve garnnøglets banderole.

Se vores store udvalg af garner, som kan maskinvaskes her

Kontakt os

Send os endelig en besked, hvis du sidder og er i tvivl om et eller andet vedrørende håndfarvet garn. Hvilket garn egner sig fx bedst til det projekt, du har i tankerne?
Vi vil meget gerne hjælpe dig. Det er en gave for os at vide, hvad du er i tvivl om. Hver gang du spørger, lærer vi en lille smule om, hvordan vi kan gøre vores webshop endnu bedre og nemmere at navigere rundt i.

Skriv til os her.