Male på sten

Har du også fået øjnene op for hvor sjovt det er at male på sten? Det ikke kræver meget for at komme i gang – strandene er fyldt med sten, og så skal der nogle tusser til. Det er nemt og billigt og er til glæde for store som små.

Mangler du en personlig gave eller har du bare lysten til at være kreativ? Har du mod på at slå kreativiteten løs og male på sten?

Så finder du både inspiration og vejledning om det her.

Her finder du alt, du skal bruge til at male på sten.

Nederst på siden finder du link til materialer og vejledninger med inspiration til at male på sten.

De malede sten kan også gives i gave til alle aldre og alle anledninger, eller de kan pynte i din stue, soveværelse, badeværelse samt i haven – nøjagtig hvor du synes.

Ønsker du også at give andre typer gaver? Her kan du læse mere om hæklede gaver

At male dyr på sten er absolut en favorit for de mindste, og børn er rigtig gode til at finde på kreative udgaver af dyr.

Der er heller ikke noget så fantastisk som at have en malet sten med indgangen til dit hjem med ordene ”Velkommen” – det vækker da glæde.

Skal du bruge bordkort til en stor fest, hvorfor så ikke male bordkortene på sten, som gæsterne kan tage med sig hjem som et skønt minde fra en skøn fest.

Fold dig ud med dine kreative evner og kig nærmere på vores mange hobbyartikler

Stenene finder du på én af de utallige strande i Danmark. Der er flade sten, som er gode til citater eller anden tekst. Der er runde og skæve sten, hvor formen næsten bestemmer, hvad der skal males på stenen.

En dejlig strandtur med familien eller veninderne om formiddagen, og så er resten af dagen optaget af kreativitet for både store og små, og resultatet bliver altid en succes.

Vil du se endnu flere motiver til at male på sten? Så kan du købe bogen Kunst på Sten her

 

Værtindegave

En sød værtindegave med en lille malet blomst – eller sten malet som kaktusser isat en urtepotte sammen med strandskaller er også en sjov gave, der helt sikkert vil vække begejstring.

Vejledning og guide til værtindegave - klik her.

Her finder du alt, du skal bruge til at male på sten.

 

Doodles

At tegne doodles er efterhånden blevet en hel kunstart og har udviklet sig i forskellige stilarter. Du kender det, du sidder i en lang telefonsamtale og har papir og blyant hos dig, og der kommer nogle krusseduller på papiret – det har i dag fået navnet doodles.

Her finder du alt, du skal bruge til at male på sten.

 

 

Sjove dyr

Sjove dyr på sten er altid en favorit – dyr er søde og vækker dejlige følelser i alle, store som små. En mariehøne (eller ugler) er ret nem at male, der skal ikke så meget finesse til, førend alle kan se, hvad det er.Det er bestemt også en god personlig gave til en børnefødselsdag

Her finder du alt, du skal bruge til at male på sten.

Påske

Påsken er forårets farver. At male i friske gule, orange og grønne farver giver et frisk pust til hjemmet. Efter en lang vinter er det skønt med påskesten placeret forskellige steder både ude og inde. Små malede sten til påskens frokostbord sammen en vase med vilde blomster fra naturen giver det første strejf af forår.

At male sten med teksten VELKOMMEN er også et hit. Gæster, der kommer på besøg, og ser en dejlig glad sten, der byder én velkommen, er da en fantastisk start på en god aften. Her kan du vælge store sten, der kan være udenfor, eller de mindre sten, der fx er i entreen på møbel.

At have sten malet med juleemner i dejlige røde, grønne og hvide farver – eller sorte/hvide farver hvis du er mere til det grafiske udtryk – pynter på julebordet, eller hvor som helst i hjemmet. Der er så mange sjove og glade julemotiver, du kan male. Det er helt sikkert noget, børnene ville være meget glade for som en hyggelig juleaktivitet sammen med mor, far, bedsteforældre og søskende - og selvfølgelig skal der være æbleskiver, mens alle sidder og maler.

Skal du holde stor fest vil et bordkort malet i sten være en dejlig gave for gæsterne at tage med hjem til minde om en dejlig dag. På bordet er det bestemt også sjovt at lægge sten med korte positive ord.

At male ansigter med sjove grimasser vækker et smil på læben. Ansigternes form kan du lade være afhængig af stenens form; aflange, runde eller trekantede; glade, sure, overrasket eller gale ansigter – det er mange muligheder for at lave sjove ansigtsudtryk. Billede nr 2 hvor stenen havde form som en gulerod, så selvfølgelig skulle der males en gulerod med et sjovt ansigt.

Sjove mennesker - børn eller voksne - med glade ansigter, eller sjove ansigter vækker virkelig begejstring. En tegning af en tændstiksmænd/kvinder er ikke særligt svært at tegne. Hvis du skal lave portrætter, vil jeg foreslå en stor sten og en glat flade at arbejde på, så får du det pæneste resultat.

Der er forskel på sten - der er sten med grove strukturer og sten, der er glatte. Det er nemmest at male på glatte sten, det giver en lige streg, hvorimod de grove sten altid vil give en mere ujævn streg - det kan dog ikke ses med det blotte øje, kun hvis du kigger meget tæt på eller forstørrer et billede af en sten. De grove sten giver en kunstnerisk karakter, da stenens karakter træder frem.

Materialer

Alt hvad du skal bruge til at komme i gang med at male på sten, finder du her:

Se alle vores tusser

Se alle vores pensler

Se alle vores akrylfarver

Se vores akrylmaling - Når du skal male store flader, kan det betale sig at bruge akrylmaling

Se vores stenlak (kommer snart)

Bogen Mal på sten