Hvad er strømpegarn?

Som navnet antyder, er strømpegarn det allerbedste garn at strikke strømper af. Har du undret dig over termen ’strømpegarn’, og hvordan strømpegarn adskiller sig fra andet garn? Det gør det på ét helt afgørende parameter.

Garn, der bruges til at strikke strømper af, skal nemlig være langt mere slidstærkt end andet garn, for at det kan holde til at blive gået på igen og igen. Du kan jo i princippet strikke strømper af et hvilket som helst garn, men hvis du gerne vil have, at de strømper du med kærlighed strikker til dine børn, din mand, dine børnebørn og dig selv holder længe uden at blive hullede, er det vigtigt, at du går efter ægte strømpegarn.

Se vores store udvalg af strømpegarn her

Hvordan er strømpegarn så slidstærkt og holdbart?

For at et garn kan kvalificeres som strømpegarn, skal det indeholde mere end uld. Det skal nemlig indeholde et materiale, som forstærker garnets struktur. Det kan fx være polyamid eller nylon, hvilket ofte er tilfældet.

Hvis du er mere til økologisk garn, som ikke indeholder kunstfibre, har vi på YarnLiving også strømpegarn, som er forstærket med 100 % naturlige nældefibre. Det gælder fx Onion No. 4 Organic. Derudover er langt det meste strømpegarn superwash-behandlet, hvilket er med til at gøre det endnu mere slidstærkt. At bruge superwash-garn til sokker har desuden også en anden markant fordel.

Se vores store udvalg af økologiske garner her

Læs mere om Superwash behandlet garn her

Måske kender du til den udfordring, at du har strikket et par superlækre, varme sokker, som du ikke får brugt, fordi de altid ligger længe i bunden af vasketøjskurven, da de ikke tåler maskinvask. Det gør superwash-behandlet garn til gengæld. Alt garn, der er superwash-behandlet, kan vaskes i maskinen ved 40°C uldprogram uden at krympe.

Vores mest populære superwash-behandlede strømpegarn er DROPS Fabel. Med DROPS Fabel på strikkepinden kan du skabe superholdbare strømper i et væld af lækre farver. Fabel egner sig fabelagtigt til strømper, men er også populært at bruge til babystrik, fordi det er så blødt og fint.

Dyk ned i vores gratis opskrifter på strømper og tøfler

Hvis du vælger et strømpegarn, som ikke er superwash-behandlet, skal du altid vaske det på 30°C uldprogram eller endnu bedre på max 30°C håndvask for at undgå, at det krymper.

Hos YarnLiving har vi et lækkert udvalg af strømpegarn fra både Mayflower, Drops, Onion, Dale, Regia og Järbo.

Se alt vores slidstærke strømpegarn her

 

Ens eller mønstrede strømper?

Meget strømpegarn er i dag beregnet til at lave flotte strømper med masser af farveskift. Tag eksempelvis et kig på DROPS Fabel, der kommer i flere forskellige varianter med både korte og lange farveskift. Her får man rigtigt mulighed for at prøve kræfter med farvede sokker og strømper.

Mens nogle garner giver mulighed for at lave to identiske strømper, så er andre garner lavet med tilfældige farveskift. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på forskellen, når man køber strømpegarn. Det vil altid fremgå af garnbeskrivelsen her hos YarnLiving, hvis du har mulighed for at lave to ens strømper af garnet.

Teknikken med at lave strømpegarn, hvor farverne ikke nødvendigvis kommer ensartet hedder “fancy dyeing”. Her handler det om, at hvert farveparti har små variationer i både mønster og nuance. Dette er ikke en fejl, men en del af garnets egenskaber.

Herunder har vi samlet en liste over de forskellige strømpegarner, vi har lige nu. På den måde kan du nemt finde lige netop den type strømpegarn, som passer til dit projekt.

Strømpegarn med ensartede farveskift:

Regia Pairfect Design Line by Arne & Carlos, Regia 4-ply Design Line by Arne & Carlos "Gargia Color", Regia 4-PLY Design Line by Arne & Carlos, Regia Pairfect Kids Design Line By Arne & Carlos og Regia 6-PLY Design Line by Arne & Carlos

Strømpegarn med tilfældige farveskift:

DROPS Fabel Print, DROPS Fabel Long Print, Mayflower Sock Yarn Universe, Hjertegarn Ragg-Strømpegarn, Järbo Bambu Raggi 100g, Järbo Soft Raggi og Järbo Mellanraggi 100g

Håndfarvet strømpegarn:

Mayflower Luxus Sock Yarn og Malabrigo Sock

Håndfarvet strømpegarn tilbyder også tilfældige farveskift. Det skyldes, at ved de håndfarvede garner ligner to nøgler ikke hinanden. Husk, at du kan læse meget mere om håndfarvede garner her.

Strømpegarn: Til meget mere end bare strømper

Strømpegarn er den ideelle garntype til at strikke sokker af. Det er slidtstærkt, og kvaliteten er høj. Men strømpegarn kan sagtens bruges til mange andre strikkeprojekter. Faktisk egner det sig perfekt til alle beklædningsdele, som skal kunne modstå ekstra slid. Det kan fx være en arbejdssweater, tøfler til børn og voksne eller en børnevest, som skal vaskes igen og igen. Strømpegarn er også utroligt godt til huer, sjaler og meget andet.

Især interiør og baby- og børnetøj kan med fordel strikkes af strømpegarn. På den måde får du et utrolig blødt resultat – både i børnesweateren, dækkeservietterne, pudebetrækket, kurven, eller hvad du ellers drømmer om, at der skal hoppe af dine strikkepinde.

Se vores store udvalg af gratis opskrifter på både hæklet og strikket interiør her

Når du selv strikker dine sokker, får du også en personlig og unik stil. Hvem elsker ikke at tøffe rundt i et par dejlige, varme og hjemmestrikkede uldsokker?

Se en masse gode strikkeopskrifter i alle sværhedsgrader her

Kvalitet i alle regnbuens farver

I YarnLivings store udvalg har vi både billigt strømpegarn, flerfarvet strømpegarn med farveskift og i det hele taget alt det bedste strømpegarn, du kan tænke dig. Når du skal vælge garnet til dit næste par sokker, fås det altså i et væld af forskellige blandinger og farver. Uanset om du ønsker et simpelt, ensfarvet par sokker, eller om du er til det helt store farvespil og julesokker, finder du det på YarnLiving.com.

Du er desuden sikret en god kvalitet, når du handler hos os. Vi håndplukker alt det bedste garn til dig. Det er den bedste basis for at ende med et resultat, du kan være stolt af at vise frem og bære.

Se vores store udvalg af kvalitetsgarn her

Jeg er ny i strømpestrik – hvad har jeg brug for?

Er det første gang, du skal strikke et par strømper, kan du hente rigtig meget hjælp i en af vores mange opskrifter. Der står det nemlig ofte beskrevet, hvad du har brug for til netop den opskrift.

Sandheden er, at der findes en del strikketilbehør, som er udviklet specielt til at gøre strikning af strømper nemmere. Hos YarnLiving vil vi gerne gøre det endnu sjovere og lettere at lave hjemmestrikkede sokker. Derfor kan du i vores webshop fx finde Prym Strømpe Strikkeringe, som gør dig til den hurtigste strømpestrikker i klubben, og dedikerede strømpepinde. Hvis du ved, at du kommer til at strikke mange sokker, kan du investere i et praktisk strømpepindesæt.

Se vores store udvalg af strømpepindesæt her

Kan jeg hækle med strømpegarn?

Du vil gerne forkæle dig selv med et par uldstrømper, men kan ikke strikke. Kan du i så fald hækle med strømpegarn? Ja, det kan du godt! Strømpegarn er endda meget velegnet, når du vil hækle tøj til børn og babyer samt tilbehør til børn og voksne. Du kan få nogle meget flotte og personlige hæklede ting med fantastiske farveskift med strømpegarn. Strømpegarn er nemlig ofte produceret i flotte farvekombinationer med farveskift undervejs – se fx DROPS Fabel Print og Mayflower 1 Class Print. Det giver et levende og unikt resultat – hver gang.

Hvordan det endelige resultat kommer til at se ud, afhænger bl.a. af, hvor bredt eller smalt du hækler eller strikker. Ligesom med alle andre strikkeprojekter er det blot vigtigt, at du husker at tjekke garnets løbelængde for at vide, om det vil passe til den hue, du vil strikke. Er du i tvivl, må du endelig sende os en besked.

Få inspiration til dit næste hækleprojekt

Brug for hjælp?

Vil du gerne vide mere om de utallige typer af garn, vi sælger hos YarnLiving, kan du finde masser af læsestof og inspiration her.
Hos YarnLiving garanterer vi hurtig og sikker levering hjem til dig. Så kan du hurtigt komme i gang med dit projekt og få stillet din strikkelyst. Skulle du brænde inde med spørgsmål omkring strømpegarn, ved vi en hel masse om netop det.

Kontakt os her