Sådan maler du “Velkommen” sten

At male sten med teksten VELKOMMEN er et hit. Gæster, der kommer på besøg, og ser en dejlig glad sten, der byder én velkommen, er da en fantastisk start på en god aften. Her kan du vælge store sten, der kan være udenfor, eller de mindre sten, der fx er i entreen på møbel.

Læs mere om at male på sten her


Hvis der er plads på stenen, vil det være ekstra fantastisk, hvis du tegnede det antal ansigter, som der bor på stedet samt lægge nogle ekstra sten foran.

Find inspiration til ansigter på sten her

I nedenstående vejledning vises, hvordan du laver denne sten

Her er brugt:
Blyant
Viskelæder
tusch
Stenlak
Pensel

Link til materialer er nederst på siden

Sådan gør du

  1. Find nogle gode sten på stranden – i forskellige størrelser og former
  2. Vask stenene grundigt i lunkent vand tilsat opvaskemiddel, således at skidt og sand fjernes og læg dem til tørre (nogle gange bruger jeg en føntørrer, så går det lidt hurtigere).
  3. Lav en komposition med teksten “Velkommen” og hvis der er plads, så gerne nogle finurlige ansigter, blomster eller huse.
    Tegn først op med blyant for at være sikker på, at hele teksten kan være der i den størrelse skrift, du vælger.
  4. Tegn oveni blyantstregerne med tusch (hvis du ikke er tilfreds med resultatet, kan du overmale hele stenen med sort tusch og derefter lave nye tekster og motiver).
  5. Når motivet er færdigt, kan du afslutte med et lag stenlak. Lakken får stenen til at skinne, og derudover kan stenen også pynte udenfor i et bed eller på et havebord. Jo flere lag lak, du påfører, jo mere skinnende bliver stenen.

Udover et velkomstskilt kan du også male hele familien på en flersidet sten som her

TIPS:

Hvis du bruger poscatusser, kan du trykke noget maling ud af poscatussen ved at trykke spidsen ind flere gange. Sørg for at det underlag, du trykker malingen ud på, ikke er sugende. Du dypper tuschpennen i malingen eller bruger en pensel. Det er rigtig godt, når det er et større område, der skal farvelægges - og du ikke har en af de tykke tusser.

Find det store udvalg af tusser til sten her

Derudover kan du blande farver på samme måde; hvis du ikke har en orange farve, kan du trykke lidt gult og rødt farve ud og blande med en pensel (den orange farve bliver ikke lige så frisk og kraftig, som på en orange tusch).

Gå på jagt efter den rette pensel her

Du kan også lysne dine farver; fx hvis du vil have en lys grøn, trykker du hvid og grøn tusch ud og blander disse.

Rigtig god fornøjelse :-)

Materialer

Staedtler

Posca

Blyanter (indeholder 3 blyanter, viskelæder og blyantspidser)

evt. Pensel

Stenlak (link kommer senere)

Andre produkter til at male og tegne med kan du kigge på her

OM OS

YarnLiving forsyner hele Danmark med kvalitetsgarn. Vi har et bredt sortiment fra de populære mærker med mere end 15000 varenumre. Vores team tilstræber at give dig den bedst mulige service og hurtigste levering til enhver tid. Se teamet bag YarnLiving her.

Find os på