Hvad er uldgarn?

Hvad enten du strikker eller ej, så har du formentlig stiftet bekendtskab med uld. Uld er nemlig et fantastisk materiale, der er utrolig populært at bruge i tøj og beklædningsgenstande. Det er varmt, isolerende og perfekt at have på, hvis vejret er koldt.

Uld kommer fra får, og kvaliteten af ulden afhænger ofte af fåreracer, og hvordan ulden bliver forarbejdet. Når du skal lave uld om til uldgarn, starter du med at sortere ulden efter, hvor på fåret den kommer fra. Derefter bliver ulden kartet, før den til sidst spindes til uldgarn. Når du spinder ulden, bestemmer du, hvor tyk eller kraftig tråden skal være, og dermed, hvor tyk garnet bliver.

Se vores kæmpestore udvalg af uldgarn her

Derfor findes uldgarn i forskellige kvaliteter og varianter. Kvaliteten afhænger ofte af tykkelsen på uldhårene. Fx er lange uldhår ofte grove, og tynde uldhår er ofte finere i strukturen. Hos os bestræber vi os på at have et stort udvalg af uldgarn i forskellige kvaliteter, så du nemt kan finde den slags uldgarn, der passer til dit projekt.

Vær opmærksom på lanolin i uld

Lanolin er et vokslag, der sidder i ulden, og som bliver produceret i fårets hudkirtler. Det er med til at gøre ulden vandafvisende og beskytter fåret mod kulde. Hvis du har prøvet at røre ved ulden på et får, har du formentlig oplevet, at det føles en smule fedtet – det er lanolin. Jo mere lanolin fåret har i sin uld, jo mere vandafvisende er ulden. Det er især en fordel for de får, der lever i lande, hvor det ofte regner.

Nogle mennesker tåler desværre ikke lanolin og er derfor allergiske over for tøj, der indeholder uldgarn. De kan med fordel strikke tøj med alpacagarn i stedet, da alpaka-lamaen ikke producerer lanolin.

Læs mere om alpacagarn her

Hvad kan jeg strikke i uldgarn?

Uld er et utrolig populært materiale. Det har eksisteret i mange år og har altid været brugt i vores tøj. Det er meget slidstærkt, og hvis du behandler det rigtigt, kan du have tøjet i mange år.

Mange mennesker vælger at strikke med uldgarn, når de skal strikke en sweater. Det gør de blandt andet, fordi det er nemt at holde varmen med en sweater, der er strikket i uld. Der findes mange lette opskrifter, som du kan følge, hvis du gerne vil strikke i uldgarn. Opskrifterne guider dig fra start til slut, så du nemt kan følge med.

Leder du efter et mere udfordrende projekt, og er du klar på at kaste dig over en flot sweater til mænd? Så kan du fx gå i gang med denne opskrift.

Sweateren består af 100 % ny uld, og garnet kommer fra det anerkendte brand DROPS. Sweateren er meget stilren og enkel i sit design og perfekt til dig, der gerne vil udfordres i dit strikkearbejde.

Vi forhandler alle Drops' garner. Se dem alle her

Hvis du er nybegynder i strikkeverdenen, kan du med fordel starte ud med mindre projekter. Det kan blandt andet være en hue, et halstørklæde eller et pandebånd i uldgarn. Og har du mod på det, kan du også prøve kræfter med denne opskrift på et par hjemmestrikkede uldstrømper – vi er ret sikre på, at du bliver glad for dem.

Er du nysgerrig efter at se flere opskrifter, så er du velkommen til at kigge her.

Hvad er fordelene ved at strikke i uldgarn?

Efter vores mening er der mange gode grunde til at strikke i uldgarn. Uldgarn er temperaturregulerende og kan dermed være med til at give dig varmen eller køle dig ned. Hvis du fx fryser, er det en god idé at have en bluse af uldgarn tæt ind til kroppen, fordi den varmer dig hurtigst.

Uldgarn optager fugt uden at blive vådt. På den måde kan en bluse i uldgarn godt føles varm, selvom den er fugtig.

En af fordelene ved uldgarn er, at det kommer i mange forskellige kvaliteter og tykkelser. På den måde vælger du selv, om du vil strikke en tyk uldtrøje til de kolde dage, eller om du vil strikke en tynd uldtrøje, som du kan have under noget andet tøj. Du har dermed en stor frihed, når du strikker med uldgarn.

Læs mere om vores strikkeopskrifter her

Hvordan behandler og vasker du tøj strikket af uldgarn?

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du vasker tøj, der indeholder uldgarn. Hvis du ikke er det, kan dit hårde arbejde hurtigt være spildt – og din hjemmestrikkede kreation hurtigt ryge i skraldespanden.

Når du fx har strikket en bluse færdig, vil vi anbefale dig at skylle den, før du tager den på. På den måde kan du få spindeolie og snavs ud af blusen. Og derudover vil maskerne falde på plads og sætte sig pænere.

Når du skal vaske din hjemmestrikkede bluse, efter du har brugt den, anbefaler vi dig at vaske den i hånden. Det er den mest skånsomme måde at vaske på, og vandet må ikke være mere end 30 grader varmt. Efter at have vasket den kan du med fordel lægge blusen i et håndklæde og blidt presse vandet ud af den. Afslutningsvist er det vigtigt, at du lader blusen tørre fladt. På den måde holder det bløde materiale bedre sin facon.

 

Rigtig god fornøjelse med dit næste projekt med uld :-)

Læs mere om SuperWash herunder.

OM OS

YarnLiving forsyner hele Danmark med kvalitetsgarn. Vi har et bredt sortiment fra de populære mærker med mere end 15000 varenumre. Vores team tilstræber at give dig den bedst mulige service og hurtigste levering til enhver tid. Se teamet bag YarnLiving her.

Find os på