Sådan maler du Doodles

At tegne og male doodles er efterhånden blevet en hel kunstart og har udviklet sig i forskellige stilarter. Du kender det, du sidder i en lang telefonsamtale og har papir og blyant hos dig, og der kommer nogle krusseduller på papiret – det har i dag fået navnet doodles.

Læs endnu mere om at male på sten her

Her er brugt:
Blyant
Viskelæder
tusch
Stenlak
Pensel

Link til materialer er nederst på siden

Sådan gør du

  1. Find nogle gode sten på stranden – i forskellige størrelser og former
  2. Vask stenene grundigt i lunkent vand tilsat opvaskemiddel, således at skidt og sand fjernes og læg dem til tørre (nogle gange bruger jeg en føntørrer, så går det lidt hurtigere).
  3. Hele stenen er malet med hvid tusch. De farver, du herefter lægger ovenpå, får et mere klart skær.
  4. Mens den hvide farve tørrer, begynder jeg at doodles (lave krusseduller) på et stykke papir med en blyant. Når jeg har fundet et spændende udtryk, skal det males på stenen.
  5. Som du kan se i eksemplet er der primært brugt prikker i forskellige farver og i forskellige størrelser. Det kunne også være trekanter, streger mv.
  6. Når motivet er færdigt, kan du afslutte med et lag stenlak. Lakken får stenen til at skinne, og derudover kan stenen også pynte udenfor i et bed eller på et havebord. Jo flere lag lak, du påfører, jo mere skinnende bliver stenen.

Vil du holde dine doodles i et tema? Så kan du læse mere om at male på sten til påske her

TIPS:

Hvis du bruger poscatusser, kan du trykke noget maling ud af poscatussen ved at trykke spidsen ind flere gange. Sørg for at det underlag, du trykker malingen ud på, ikke er sugende. Du dypper tuschpennen i malingen eller bruger en pensel. Det er rigtig godt, når det er et større område, der skal farvelægges - og du ikke har en af de tykke tusser.

Derudover kan du blande farver på samme måde; hvis du ikke har en orange farve, kan du trykke lidt gult og rødt farve ud og blande med en pensel (den orange farve bliver ikke lige så frisk og kraftig, som på en orange tusch).

Gå på opdagelse i de mange typer pensler her

Du kan også lysne dine farver; fx hvis du vil have en lys grøn, trykker du hvid og grøn tusch ud og blander disse.

Se vores store udvalg af tusser her

Bonusinformation:

Du kommer langt med farverne hvid og sort samt primærfarverne gul, blå og rød.
Gul blandes med blå for at få en grøn farve
Blå blandes med rød for at få en violet farve
Rød blandes med gul for at få en orange farve

Rigtig god fornøjelse :-)

Materialer

Staedtler

Posca

Blyanter (indeholder 3 blyanter, viskelæder og blyantspidser)

evt. Pensel

Stenlak (link kommer senere)

Andre produkter til at male og tegne med kan du kigge på her