Sådan maler du huse

Der er mange måder at huse på. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Her er et eksempel på skæve huse med et par træer og lidt skyer - en rigtig forårsdag.

Gå på opdagelse i de mange fine motiver her

Her er brugt:
Blyant
Viskelæder
Stenlak
Pensel
Link til materialer er nederst på siden

Vil du vide endnu mere om at male på sten? Så klik her

Sådan gør du

  1. Find nogle gode sten på stranden – i forskellige størrelser og former
  2. Vask stenene grundigt i lunkent vand tilsat opvaskemiddel, således at skidt og sand fjernes og læg dem til tørre (nogle gange bruger jeg en føntørrer, så går det lidt hurtigere).
  3. Start med at male himlen lyseblå med akrylfarve (bland hvid farve i den blå, så får du en lysere blå farve). Derefter maler du græsset grønt (bland hvid farve i den grønne, så får du en lysere grøn farve).
  4. Optegn husene med en blyant, således du har en idé om, hvor og hvor mange huse, der skal være på stenen. Blyantstregerne kan viskes ud med almindeligt viskelæder.
  5. Når du er tilfreds med motivet, maler du husenes konturer (omrids) med tynd sort tusch. Når det er tørt, maler du husene i de farver, du ønsker. Du kan også male vinduer og døre mv (her bruges tusch 0,7 mm) – og eventuelt nogle skyer og træer – slå fantasien løs.
  6. Når motivet er færdigt, så kan du eventuelt afslutte med et lag stenlak. Lakken får stenen til at skinne, og derudover kan stenen opbevares udenfor. Jo flere lag lak du påfører, jo mere skinnende bliver stenen.

TIPS:

Hvis du bruger poscatusser, kan du trykke noget maling ud af poscatussen ved at trykke spidsen ind flere gange. Sørg for at det underlag, du trykker malingen ud på, ikke er sugende. Du dypper tuschpennen i malingen eller bruger en pensel. Det er rigtig godt, når det er et større område, der skal farvelægges - og du ikke har en af de tykke tusser.

Se det store udvalg af tusser til at male på sten her

Derudover kan du blande farver på samme måde; hvis du ikke har en orange farve, kan du trykke lidt gult og rødt farve ud og blande med en pensel (den orange farve bliver ikke lige så frisk og kraftig, som på en orange tusch).

Find den helt rigtige pensel til at blande farver med

Du kan også lysne dine farver; fx hvis du vil have en lys grøn, trykker du hvid og grøn tusch ud og blander disse.

Bonusinformation:

Du kommer langt med farverne hvid og sort samt primærfarverne gul, blå og rød.
Gul blandes med blå for at få en grøn farve
Blå blandes med rød for at få en violet farve
Rød blandes med gul for at få en orange farve

Rigtig god fornøjelse !

Materialer

Staedtler

Posca

Blyanter (indeholder 3 blyanter, viskelæder og blyantspidser)

evt. Pensel

Stenlak (link kommer senere)

Andre produkter til at male og tegne med kan du kigge på her

OM OS

YarnLiving forsyner hele Danmark med kvalitetsgarn. Vi har et bredt sortiment fra de populære mærker med mere end 15000 varenumre. Vores team tilstræber at give dig den bedst mulige service og hurtigste levering til enhver tid. Se teamet bag YarnLiving her.

Find os på