Hækleopskrift scrunchie 

Har du også lyst til at opgradere dit sædvanlige hårelastik lidt? Ja, så er det heldigvis ganske nemt at komme i gang med at hækle sin helt egen personlige scrunchie, om du ønsker en let og elegant eller en stor og chunkie.

Se vores udvalg af gratis opskrifter på scrunchies her

Det smarte ved det flotte, hæklede hårelastik er, at det ikke kun er forbeholdt håret. Elastikken kan nemlig også bruges som pynt om for eksempel håndleddet. Hækl en scrunchie som passer lige til dit outfit for at lave et flot armbånd hertil.

De hæklede hårelastikker også kaldet scrunchies et et dejligt nemt projekt, også for en nybegynder. Det kræver nemlig et kendskab til ganske få typer masker. Du kan nøjes med at lære fastmasker, og så senere bygge på med stang- eller halvstangmasker. Så er du ny med en hæklenål? Ja, så er det bare at kaste sig ud i en hæklet scrunchie til dig eller én af dine veninder.

Da garnet hækles om en normal hårelastik, så skal du ikke være bekymret for, at den ikke kan holde dit hår. Så længe du vælger en elastik med et godt stræk, og den kan vikles godt om håret som normalt, så virker elastikken til perfektion. Hvis du har meget tykt hår, så anbefaler vi at anvende et bomuldsgarn, da det kan holde en smule bedre end velour, som er meget glat.

Køb hårelastikker til at hækle scrunchies omkring her

Hårelastikker er også en fremragende måde at få brugt en masse garnrester på, da der går meget få meter garn til den lille accessorie. Alt efter, hvilken model du ønsker, så går der mellem 10 og 30 g. Det er altså utroligt lidt, så her kan du rigtigt få tyndet ud i det store garnlager med små rester.

De hæklede scrunchies kan laves lige efter dit ønske. Hvis du ønsker en mere chunkie scrunchie, så kast dig ud i at lege med velourgarn som det bløde Bohéme Velvet Fine fra Go Handmade. Garnet er sjovt og udfordrende at arbejde i og giver et helt fantastisk resultat med det flotte spil i velourgarnet.

Ønsker du en mere let og elegant elastik, så vil vi anbefale et bomuldsgarn i 8/4. Bomuldsgarnet er et fremragende begyndergarn, som både kan bruge til hæklede grydelapper, klude, tæpper og tøj. Det er altså bare at vælge lige den farve, du ønsker og så komme i gang med din hæklede scrunchie.

Læs mere om vores bomuldsgarn her

For at gøre det hæklede elastik endnu mere spændende at kigge på, så kan du tilføje en glimmertråd for effekt. Tilføj den gennem hele arbejdet eller i enden for at give den et flot og levende spil i lyset.

Se vores store udvalg af glimmertråd her.

Ønsker du hjælp til at komme i gang med dit næste hækleprojekt? Så har vi skrevet en artikel om, hvordan du kommer godt i gang, og hvilken opskrift du kan benytte dig af.

Læs mere om hækleopskrifter her.

God fornøjelse med din hæklede scrunchie :-)