Hæklet gave til ven
Mangler du også inspiration til, hvad du kan hækle af gaver til din ven. Om det er fødselsdag eller jul, som er forestående, så har vi her i artiklen samlet nogle bud på, hvad du kan hækle af gaver til din ven. Gaverne er for så vidt muligt i forskellige prisklasser og med forskellige tidshorisonter.
Se vores store udvalg af hækleopskrifter her
Er din ven bilinteresseret? Så er der ikke andet for end at gå i gang med denne lille dyt. Den kan laves lige i dén farve, som din ven godt kan lide eller måske endda i den farve, som hans yndlingsbil har. Mulighederne er mange med den lille bil, som kan bruges som pynt til kontoret eller hjemmet. Bilen er lavet i Drops Paris som er et af vores mest populære bomuldsgarner, da det kan vaskes på op til 60 grader. Hvis uheldet er ude, så er det altså nemt at få bilen ren og klar til brug.
Find den gratis opskrift på den hæklede bil her
En anden god og aldeles brugbar gave til din ven er en hæklet hue. Det er en fantastisk god gave at give, da den kan bruges i årevis. Hækl huen i et garn, som kan vaskes i maskine, så den er let at håndtere - så holder den også i årevis. Drops Baby Merino er vores mest populære maskinvaskbare garn, og det er der helt sikkert en klar grund til: Garnet er nemlig meget blødt og kløfrit. Derfor irriterer det heller ikke huden eller hovedbunden, når det anvendes til beklædning.
Klik på et af billederne herunder for at komme til opskriften.
Nu, hvor vi er ved de praktiske gaver, så er en hæklet kurv også en rigtig flot og brugbar gave. Kurvene kan nemlig laves på mange forskellige måder og er superpraktiske til opbevaring. Hæklede kurve hækles som ofte i enten ribbon garn, stofgarn eller flere tråde bomuldsgarn. Dette gøres for at få en tyk væk på kurven, som kan stå selv. Ribbon garn er et elastisk bomuldsgarn, som ofte består af genanvendt bomuld og et kunstfiber som polyamid for at give det styrke og elasticitet.
Se vores udvalg af ribbongarn her eller klik på én af billederne herunder for at komme til opskriften.
Hvis du derimod synes, at din ven trænger til en opdatering af sit interiør, så er en pude altså en helt fantastisk gave. Her kan du hækle et betræk, således at gaven er personlig. Det behøver heller ikke at være en dyr affære at hækle et betræk til en pude, da det kan gøres i et strømpegarn, som kan maskinvaskes. Det er en god idé at hækle betrækket i netop et vaskbart garn, da det så er nemt at vedligeholde.
Vi håber, at du nu er helt klar til at hækle en flot og personlig gave til din ven.
Rigtig god fornøjelse :-)