Hvad er bambusgarn?
Bambusgarn er de seneste år blevet mere og mere populært. Det ser ikke ud til at stoppe, og det er der god grund til. Når du strikker eller hækler med garn af bambusfibre, får du nemlig et resultat, som er flot og behageligt.
Samtidig er bambusgarn superblødt, fordi garnet er fremstillet af bambusfibre. Det gør garnet velegnet som uldalternativ til uldsart hud. Desuden har selv billigt bambusgarn en god holdbarhed og kan bruges til at strikke og hækle tøj til både børn og voksne samt boliginteriør til dit hjem.
Vi glæder os til at dele de mange fantastiske egenskaber, som bambusgarn har, med dig. Uanset om du er nybegynder eller garvet strikker, er bambusgarn skønt og meget taknemmeligt at strikke med, fordi det er så alsidigt og nemt at håndtere.
Se vores bambusgarn-topsælgere her
Bambusgarn: Godt for miljøet og den uldsarte hud
Som nævnt er der altså utroligt mange gode kvaliteter og fordele at hente i bambusgarn. Du får dog mest ud af alle de bedste egenskaber, som bambussen har, når det kombineres med et andet naturmateriale. Der er visse ulemper ved at lave garn udelukkende af bambusfibre. Man ser oftest bambusgarn indgå i blandingsgarn sammen med bomuld eller en eller flere slags uld.
Bambusgarn er lavet af 100 % naturfibre, som kommer fra bambustræer. Det betyder, at det er udvundet af vegetabilsk/plantebaseret materiale – frem for animalske fibre fra dyr, som man finder i alpakauld og fåreuld. Uld har sine åbenlyse fordele, hvilket du kan læse mere om her. Men det at bambusgarnet er lavet på et plantebaseret grundlag gør det bedre for miljøet og meget mere bæredygtigt.
Netop bambusgarnets bæredygtighed er med til at gøre det ekstra populært, fordi det går så fint i tråd med det stigende fokus, vi alle har på natur og miljø. I og med at bambusgarn er 100 % naturgarn, er det også særligt skånsomt mod huden. Det er 100 % kradsfrit og meget blødt mod huden. Desuden har det en antibakteriel virkning, og samtidig er det et godt valg til allergikere, som ikke tåler syntetiske fibre og uld.
På den praktiske side er bambusgarn antistatisk og tørrer hurtigt. Den antistatiske – og antibakterielle effekt – gør visse bambusblandinger rigtig gode til at strikke sokker af, mens projekter til hjemmet, som ofte bliver våde (fx klude og håndklæder), kun bliver endnu bedre og mere praktiske, når de er lavet af et garn, der tørrer hurtigt og kan vaskes i vaskemaskinen ved 40°C. Medmindre bambussen indgår i en uldblanding. Når du laver viskestykker, karklude og håndklæder, er det også en god idé at vælge en bambusblanding, som tåler at blive tørretumblet.
Endelig er det en fordel, at bambusgarn er anvendeligt til alle årstider. Bambusgarn lader huden ånde bedre end de fleste andre garntyper. De temperaturregulerende egenskaber gør, at bambusgarn gør sig lige så godt til et sommerprojekt til en baby som til en vinterhue til dig selv. Lad os se mere på, hvad det er godt at anvende bambusgarn til.
Find gratis strikkeopskrifter og hækleopskrifter, og kom i gang med at planlægge dit næste projekt med hjælp fra det følgende afsnit.
Bambusgarn til tøj og boliginteriør
Hvad end du er strikker eller hækler, findes der en opskrift, hvor du kan bruge bambusgarn. Garnet har nemlig usædvanligt mange anvendelsesmuligheder. Bambusgarn er mest kendt for at blive brugt til tøj til voksne, børn og især babyer – både strikket og hæklet – da det er ekstraordinært skånsomt og behageligt for huden.
Bambusgarn er derfor superanvendeligt, når det kommer til at fremstille alverdens beklædningsgenstande som eksempelvis sweatere, toppe, sjaler og strømper. Er din plan at lave strømper med bambusgarn, skal du helst gå efter en blanding af bambus og akryl eller polyamid – fx Järbo Bambu Raggi – da det har den bedste slidstyrke og dermed egner sig bedst til strømper.
Det er mest oplagt og udbredt at anvende bambusgarn til tøj, men faktisk er det også meget velegnet til boliginteriør som håndklæder, klude, kurve og viskestykker, da det tørrer hurtigt efter brug. Og så kan du med bambusgarn få et utroligt lækkert slumretæppe, som du aldrig har lyst til at tage af igen.
Bambusgarn er let at hækle og strikke med, så med garnet kan du nemt eksperimentere med at finde det helt rigtige, personlige udtryk i dine kreative projekter. Prøv fx at kombinere flere forskellige farver, som, du synes, harmonerer godt, for at få et helt unikt resultat. Strik eller hækl en karklud, og mærk hvordan dens blødhed adskiller sig fra en klassisk bomuldsklud.
Læs mere om andre garntyper her.
Køb bambusgarn hos YarnLiving
Hos YarnLiving fører vi et rigtigt stort udvalg af både luksuriøst og billigt bambusgarn. Det betyder, at du i vores sortiment finder både tyndt og tykt, ensfarvet og flerfarvet garn. Der er både superwash-garn, som tåler maskinvask, og andet, som ikke gør.
Se det populære Viking Bambino, som er oplagt til børne- og babystrik, eller det smukke og meget slidstærke Järbo Bambu Raggi, som med sit flotte farvespil giver et helt unikt resultat – hver gang.
Når du har fundet den mest inspirerende strikkeopskrift, skal du huske at kontrollere, at du har alt, hvad du har behov for af strikketilbehør for at udføre projektet. Sæt prikken over i’et med et par flotte knapper på sweateren, eller brug projektet som gave, og påsæt en af vores mange fine labels med navn, vaskeanvisninger eller blot en sød påmindelse om, at du har lavet trøjen, huen eller kluden. Husk også at tjekke garnets løbelængde, så du er sikker på, at det kun er din egen strikkefasthed, der påvirker resultatet.
Se vores store udvalg af tilbehør til dit næste projekt her
Vi ved, at det ikke kan gå hurtigt nok med at komme i gang, når du endelig har besluttet dig for et strikkeprojekt og har fundet det helt rigtige garn i den skønneste farve. Det kribler ligefrem i fingrene. Derfor har vi sørget for superhurtig levering hjem til dig eller din nærmeste pakkeshop. Samtidig har vi gjort det så let som muligt at bestille garn og strikketilbehør på vores webshop.
Læs desuden mere om hæklede rondeller, som bambusgarn er særligt egnet til, her