Strikkeopskrifter på Poncho & Sjal
Et smukt sjal eller en lun poncho er et alletiders strikkeprojekt. Her på siden kan du gå på opdagelse blandt vores mange gratis opskrifter på poncho og sjal. I udvalget finder du både små og store sjaler, samt ponchoer og ponchobluser.
Alle opskrifterne indbyder til hygge og varme, men er også rigtig elegante med hver deres fine detaljer. Om du skal bruge et sjal eller en poncho til hverdag eller fest, til indendørs- eller udendørsbrug, så er der noget for enhvert behov og enhver smag her på siden.
Hos YarnLiving har vi garn til opskrifterne fra blandt andet DROPS, Järbo, Go Handmade og Du Store Alpakka. Vi har også et stort udvalg af rundpinde. Derfor kan du nemt og hurtigt komme i gang med dit næste kreative projekt.
Alle opskrifterne er gratis og kan downloades direkte fra siden. God fornøjelse :-)
Se de nyeste gratis opskrifter på poncho & sjal her.
Se alle vores strikkeopskrifter til dame her.
Hjemmestrikkede sjaler
Det er super populært at strikke sjaler, og det forstår vi selvfølgelig godt. Der er nemlig en lang række fordele ved sjaler. Det er et overkommeligt strikkeprojekt, der samtidig giver god øvelse i forskellige strikketeknikker, og et hjemmelavet sjal kan holde i flere år - måske flere generationer. Derudover findes der en lang række forskellige sjalsopskrifter, så der vil både være nogle, der egner sig til hygge- og hverdagsbrug, og nogle der egner sig til mere festlige begivenheder. Som prikken over i’et findes der også mange sjaler, der udover at kunne lune skuldrene også kan fungere som lunt og lækkert halstørklæde.
Når du skal i gang med at strikke et sjal, kan du derfor overveje, hvad du gerne vil bruge sjalet til. Skal det bruges indendørs eller udendørs? Skal det fungere som et lunt og hyggeligt sjalstæppe i sofaen? Skal det bruges til hverdagsoutfittet? Eller skal det kunne bruges som et flot og elegant element til festlige lejligheder? Lige meget hvilket sjal, du ønsker at strikke, finder du med garanti den helt rette opskrift her på siden.
Gå vintersæsonen i møde
Med en hjemmestrikket poncho eller ponchobluse kan du opdatere din garderobe og gøre den klar til den kommende efterårs- og vintersæson. En poncho er en skøn beklædningsgenstand, som kan sammensættes med forskellige outfits, for eksempel over en kjole eller til et par bukser. Alt efter vejrudsigten kan ponchoer både bruges som lun trøje eller som overgangsfrakke. Én ting er dog sikkert: en hjemmestrikket poncho vil altid være perfekt til at varme dig på de kolde dage.
Blandt vores gratis opskrifter findes ponchoer i mange forskellige afskygninger. Nogle egner sig perfekt til udendørsbrug, mens andre passer perfekt til indendørs hygge. Derudover har nogle ponchoer flot og farverigt mønster, mens andre er strikket i én farve med et mere simpelt mønster. Der vil være noget for enhver smag. Det er blot om at vælge den rette opskrift for dig.
Noget for enhver strikker
Et sjal eller en poncho kan strikkes på mange forskellige måder. Hvis du har et yndlingsmønster eller nogle yndlingsfarver, du gerne vil sammensætte, så har du altså god mulighed for at implementere det i det sjal eller den poncho, du strikker. I vores udvalg af opskrifter kan du også få mulighed for at lære nogle nye og forskellige strikketeknikker. Nogle sjaler strikkes for eksempel med retstrik og hulmønster, snoninger, patent eller rib. Og nogle ponchoer strikkes med snoninger og hulmønster, retstrik eller striber.
Du kan vælge at strikke et sjal eller en poncho med flere farver, for eksempel i flot mønsterstrik, eller i blot én farve, hvilket giver et mere rent og enkelt look. I vores udvalg af opskrifter vil du altså kunne finde sjaler og ponchoer, som strikkes i forskellige garnfarver, størrelser og med forskellige teknikker og mønstre. Én ting er i derfor sikkert: der er nok at vælge imellem i vores udvalg af gratis opskrifter.
Find garnet og pindene til sjalet eller ponchoen
Når du har valgt en strikkeopskrift, du gerne vil i gang med, vil det fremgå af opskriften, hvilket garn der skal bruges. Mange af vores sjaler og ponchoer er strikket i lune og bløde garntyper, såsom uld, alpaca, merino og mohair. Vi tilbyder især mange flotte sjalsopskrifter fra DROPS. Her er der brugt garner fra vores kæmpe DROPS-garnudvalg. Udforsk udvalget og gå på opdagelse blandt de mange smukke garnfarver lige her.
Hos YarnLiving finder du et stort udvalg af strikkepinde. Til de fleste opskrifter vil det være ideelt at strikke med rundpinde, eftersom de er perfekte til at strikke større projekter med. Med rundpinde kan man nemlig nemt holde styr på sine masker og sørge for, at der er plads til dem alle. Alle vores rundpinde er af god kvalitet, og vi har pinde i forskellige materialer, tykkelser og længder. Der er altså noget for enhver smag og ethvert strikkebehov.
Når du har fundet det rette garn og de rette pinde, kan du hurtigt gå i gang med at strikke et sjal eller en poncho. Alle vores strikkeopskrifter her på siden er nemlig gratis og online og kan downloades direkte. Du klikker blot på den valgte opskrift og trykker på det store blå link for at downloade opskriften gratis.