Strikkeopskrift Hue/pandebånd
Nærmer efterårs- og vintersæsonen sig? Så er det tid til at gå i gang med de skønne og lune projekter, som kan lune dig i den kolde årstid. Et rigtig fint og overskueligt strikkeprojekt, som samtidig kan anvendes hver eneste dag, er en strikket hue eller et strikket pandebånd. Med begge dele er du garanteret et skønt strikkeprojekt, som samtidig er overskueligt og ikke for tidskrævende.
Se alle vores strikkeopskrifter her.
Man kan bestemt ikke få for mange strikkede huer eller pandebånd. Og hvis du alligevel mener, at du er lige ved at have i overkanten, så kan man altid strikke huer eller pandebånd til sine familiemedlemmer, venner, kolleger el.lign. og glæde dem med en skøn efterårs- eller vintergave.
Vi tilbyder en lang række gratis opskrifter på strikkede huer og pandebånd til både dame, herre, børn og baby. Opskrifterne byder på mange forskellige strikketeknikker, så der er noget for enhver smag.
En helt klassisk strikhue strikkes ofte i retstrik med ribkanter eller med ribstrik hele vejen igennem. En sådan hue er et nemt og overskueligt strikkeprojekt, som ikke behøver tage mange timer eller dage. En klassisk strikhue går heller aldrig af mode og kan benyttes af både damer og herre, piger og drenge.
Vi tilbyder også opskrifter, hvor du kan lege endnu mere med strikketeknikker. Vælg f.eks. en opskrift, hvor du skal strikke en hue med strukturmønster, snoninger eller helpatent.
Du kan også strikke en sjov og finurlig hue til en baby eller et barn, du har kært. I vores udvalg finder du bl.a. huer, der ligner blåbær, jordbær eller græskar. Du finder også fine og søde nissehuer, som vil blive et hit i december.
Alt efter hvilken årstid, du nærmer dig, kan du strikke en baby- eller barnehue, som passer lige ind i højtiden, og som vil skabe glæde og hygge. Se nogle af hueopskrifterne til baby og barn herover.
Med hensyn til pandebånd er du her også garanteret et nemt og hurtigt strikkeprojekt. Ønsker du et helt klassisk pandebånd, kan du strikke det i retstrik, rib eller helpatent hele vejen igennem. Ønsker du derimod lidt mere spil, kan du vælge en opskrift på et pandebånd, som har en flot snoning på midten.
Du kan også vælge at strikke et pandebånd med et smukt mønster. Tjek f.eks. denne opskrift ud, som har et flot nordisk mønster - perfekt til vinterbrug!
Når du har valgt en opskrift på en flot strikhue eller et fint strikket pandebånd, er det med at vælge garn og garnfarve. Fordi huer og pandebånd har den funktion, at de skal kunne varme hovedet og ørerne, er mange huer og pandebånd strikket i uld eller i en blanding af uld og f.eks. alpaca eller polyamid. Vigtigt er det, at du vælger et garn, der føles blødt og lækkert, og som ikke kradser.
Her kan du se hele vores udvalg af uldgarner.
Når du har fundet det helt rette garn til din hue eller dit pandebånd, kommer farvevalget! Her er mulighederne også mange. Skal din hue eller dit pandebånd have flere farver eller blot én? Og hvilken farve passer bedst til din smag og din efterårs- eller vinterfrakke? Det skønne ved huer og pandebånd er, at hvis det bliver svært at vælge blot én garnfarve, så kan du nemt og hurtigt strikke flere huer eller pandebånd i forskellige farver. På den måde har du også nogle forskellige at vælge imellem hver dag, når du skal ud at døren.
Til de fleste huer og pandebånd benyttes rundpinde, og i nogle tilfælde er det også en god idé at have strømpepind, når man strikker huer. I vores opskrifter kan du se, hvilke pinde der anbefales.
Tjek hele vores udvalg af pinde og nåle ud her.
Nu håber vi, at du er blevet klædt godt på til at strikke en skøn hue eller et smukt pandebånd. Rigtig god fornøjelse :-)