Strikkeopskrift Rondeller
Hjemmestrikkede eller -hæklede rondeller - eller beauty/make-up pads som de også bliver kaldt - er i den grad blevet populære projekter. Og det forstår vi godt! Med hjemmelavede rondeller får du i den grad mulighed for at forkæle dig selv, din veninde, mor el.lign., og så er det et simpelt og hurtigt projekt at gå til.
Det skønne ved hjemmestrikkede rondeller er, at de kan vaskes og derved genbruges. Samtidig får du selv indflydelse på, hvordan dine rondeller skal se ud, hvilket mønster de skal strikkes i, og hvilke farver de skal have.
Se vores opskrifter på strikkede rondeller her.
Man kan strikke rondeller på forskellige måder. Alt efter, hvad du foretrækker, kan rondeller strikkes frem og tilbage med retmasker eller i rib. Du kan også vælge at strikke rondeller i flot patentmønster eller i perlestrik. Begge teknikker giver rondellen et flot udseende og en skøn struktur.
Hvis du ikke før har strikket helpatent uden omslag, kan du tjekke denne video ud, som guider dig igennem teknikken. Hvis du derimod gerne vil lære at strikke perlestrik, viser denne videoguide dig, hvordan du gør.
Rondeller strikkes frem og tilbage, og du bestemmer selv, hvor store du vil strikke dem. Du kan dog gå efter at strikke rondeller i størrelsen ca. 7 x 7 cm, da dette er en passende størrelse for rondeller.
Når du skal vælge garn til rondellen, er det ideelt at vælge et garn, som kan maskinvaskes på høje temperaturer. Når garnet bliver vasket ved 60 grader, dør bakterier, og megen skidt kan fjernes. Desuden er det også vigtigt at vælge et naturgarn, som kan absorbere vand og væske, så rens og vand kan blive suget ind i rollen til at fjerne makeup og rense ansigtet.
To typer garn, som fungerer ideelt til at strikke rondeller, er Bomuld og Bambus. Bomuld har i mange år været brugt til rondeller, da det lever op til både krav om maskinvask og en god sugeevne. Hvis du ønsker en endnu blødere effekt, så er det godt at vælge et blandingsgarn mellem bomuld og bambus, som er utroligt blødt fra de fine bambusfibre. Blandingsgarnet kan især anbefales til rondeller, som skal bruges til blidt at fjerne makeup fra huden.
Hvis du vælger at strikke rondeller i dit favorit-bomuldsgarn, kan du cirka regne med at kunne strikke mellem 8 og 10 rondeller af 50 gram, dvs. et nøgle garn. På den måde kan du på kort tid nå op på et stort antal strikkede rondeller, uden at du bruger store mængder af garn på det.
Her kan du se vores udvalg af bomuldsgarner.
Og her kan du se vores udvalg af bambusgarner.
Det skønne ved bomuld er desuden, at det kommer i et utalt af smukke farver. Du kan derfor strikke en stor bunke rondeller til dig selv eller én, du holder af, i vedkommendes yndlingsfarver. Hvis rondellerne skal gives i gave, kan du også kombinere dem med et sæt hjemmestrikkede klude, et hjemmestrikket håndklæde og en lækker sæbe eller creme. Her har du den perfekte værtinde- eller venindegave, som med sikkerhed vil skabe glæde hos modtageren.
Læs mere om strikkede klude her.
Se vores udvalg af strikkeopskrifter på interiør her.
Hvis du hellere vil svinge hæklenålen og hækle skønne rondeller, så er det intet problem. Vi har nemlig også en række gratis opskrifter på hæklede rondeller. Så snart teknikken bag den magiske ring er lært, kan man hækle de fineste pads i forskellige mønstre og farver.
Se vores opskrifter på hæklede rondeller her.
Nu håber vi, at du føler dig parat til at gå i gang med dine strikkede rondeller :-)