Strikkeopskrift Sjal
Et strikket sjal er et populært, hyggeligt og lunt projekt, som mange strikkere giver sig i kast med. Og det kan vi godt forstå. Både erfarne strikkere og nybegyndere kan nemlig strikke et sjal, og strikkede sjaler kan bruges uanset årstid og outfit. Derudover kan et hjemmelavet sjal holde i flere år - måske generationer. Derfor er det at strikke et sjal det hele værd.
Gratis strikkeopskrifter på sjaler.
Se alle vores strikkeopskrifter her.
Det smarte ved vores opskrifter på strikkede sjaler er, at sjalerne også kan bruges som halstørklæder. Ved at strikke et sjal får du altså både mulighed for at have noget lunt over skuldrene til de kølige sommeraftener og til efterårs- og vinterdagene, og for at vikle det om halsen for at holde varmen. Når man strikker et sådant sjalstørklæde kan det derfor være en god idé at tænke over, hvilke garnfarver man strikker i, og om disse matcher ens frakke eller jakke.
Vi har et stort udvalg af opskrifter på både strikkede og hæklede sjaler. Opskrifterne er helt gratis og kan downloades direkte fra hjemmesiden.
Alle opskrifterne indbyder til hygge og varme, men er også virkelig elegante med hver deres fine detaljer. De forskellige sjaler er således strikket med forskellige teknikker og med forskellige farver, og derfor vil der helt sikkert være et sjal, der matcher din smag. Opskrifterne kommer også i forskellige størrelser og former, og hvor nogle inviterer til at bruges som halstørklæde, inviterer andre til at kunne bruges som mindre tæpper, for eksempel til strandbrug. Et sjal er altså ofte ikke bare et sjal - det kan have mange forskellige funktioner.
Se flere opskrifter på strikkede halstørklæder her.
Ved at strikke et sjal kan man lære forskellige strikketeknikker at kende. Du kan for eksempel strikke et sjal med retstrik og hulmønster, tabte masker, snoninger, patent, rib eller bladmønster. Du kan også vælge at strikke et flot sjal med striber eller mønster. Det er helt op til dig, hvad du vælger. Én ting er sikkert: der er nok at vælge imellem i vores udvalg af gratis opskrifter.
Når du skal vælge et sjal at strikke kan du også overveje, hvad du vil bruge sjalet til. Skal det bruges indendørs eller udendørs? Skal det fungere som et lunt og hyggeligt sjalstæppe i sofaen? Skal det bruges til hverdagsoutfittet? Skal det kunne bruges som et flot og elegant element til festlige lejligheder? Eller til noget helt andet? Alt efter hvad du er ude efter, så kan du med stor sandsynlighed finde netop det sjal, der passer til dit behov.
Et af vores favoritsjaler er dette smukke sjal, der strikkes ovenfra og ned med hulmønster og retstrik. Find den gratis opskrift her. Sjalet er strikket i det komfortable og nydelige DROPS Alpaca, som består af 100% superfin alpaca.
Når du har valgt en opskrift, du gerne vil i gang med, vil det fremgå af opskriften, hvilket garn der skal bruges til sjalsprojektet. Mange af vores sjaler er strikket i lune og bløde garntyper, såsom uld, alpaca, merino og mohair. Vi tilbyder især mange flotte sjalsopskrifter fra DROPS, hvor der er brugt garner fra vores kæmpe DROPS-garnudvalg. Udforsk udvalget og gå på opdagelse blandt de mange smukke garnfarver.
DROPS Sjal & Poncho - Se opskrifter her.
Inde på de forskellige opskrifter vil der også stå, hvilke pinde du skal strikke med. Her vil rundpinde ofte være foreslået, eftersom de er helt perfekte til at strikke sjaler med. Med en rundpind kan du nemlig nemt holde styr på alle maskerne og sørge for, at der er plads til dem alle. Du kan se hele vores udvalg af rundpinde her.
Blandt vores sjalsopskrifter finder du også gratis opskrifter på ponchoer. Med en af disse opskrifter kan du påbegynde et skønt strikkeprojekt, der vil ende ud i en lun, flot og praktisk beklædningsgenstand - enten til dig selv eller én du holder af.
Vi tilbyder også en lang række opskrifter på hæklede sjaler. Så hvis du hellere vil hækle et sjal eller tørklæde frem for at strikke det, så er det intet problem. Ligesom vores udvalg af strikkede sjalsopskrifter, har vi opskrifter på hæklede sjaler, som er perfekte som hyggesjaler til aftener i sofaen, som lune halstørklæder eller som elegante sjaler, når man skal i byen.
Hæklede sjaler - se udvalget af opskrifter her.
Hvis du er glad for hjemmestrikkede sjaler, er hjemmelavede tæpper helt sikkert også noget for dig. Vi har mange flotte og gratis opskrifter på tæpper til babyer og voksne, samt på smukke gulvtæpper. Det kan du læse mere om lige her.
Nu håber vi, at du er blevet godt udstyret til at gå i gang med at strikke et flot sjal.
Rigtig god fornøjelse med strikkeprojektet :-)