Strikkeopskrift Vest

Er du helt vild med strikkede veste/slipovers? Det kan vi virkelig godt forstå! Veste-trenden har taget verden med storm, og vi er selvfølgelig med på bølgen! Derfor har vi samlet en lang række gratis vesteopskrifter til dig, der ønsker at gå i gang med at strikke en vest.

Gratis strikkeopskrifter på veste/slipovers.

 

Se det enorme udvalg af strikkeopskrifter her.

Veste/slipovers er blevet super populære, og de fanger nemt øjet, fordi de kommer i uendelige mange forskellige udtryk, farver og mønstre. Samtidig kan de styles meget forskelligt. Derfor forstår vi godt, hvorfor mange ikke blot strikker én vest, men flere, eftersom det er nemt at variere vestenes udseende og anvendelsesmuligheder.

At strikke en vest er et overskueligt projekt, som alle strikkere kan give sig i kast med. Hvis du for eksempel er nybegynder, er et vesteprojekt et super oplagt projekt, da de fleste opskrifter er simple og nemme at gå til. Mange veste strikkes også i glatstrik og med rib, hvilke er to begyndervenlige teknikker. Derudover kan det være en fordel for nybegynderen, at der ikke skal strikkes ærmer på en vest, som der jo skal ved strikkede sweatre eller cardigans.

Hvis du er rutineret strikker, vil en strikket vest helt sikkert også falde i din smag. Der findes nemlig en lang række forskellige vesteopskrifter med forskellige strikketeknikker. Hvis du ønsker at springe ud i snoninger, v-hals/v-udskæring, høj hals, nordisk mønster, patentmønster eller noget helt sjette, så er vestestrikning en god mulighed for at øve eller eksperimentere med teknikkerne.

Man kan anvende en strikket vest til alle anledninger. Alt efter, hvad man sammensætter vesten med, kan den bruges både til forår, sommer, efterår og vinter, og til hverdag og fest. Benyttes en vest for eksempel over en skjorte og et par bukser, kan man få et klassisk look - perfekt til hverdags- og arbejdsbrug. Anvender man derimod en vest over en sommerkjole, vil den få et helt andet udtryk og været essentiel til at holde varmen på sommeraftener.

Alt efter hvilket behov du har, kan du uden tvivl strikke dig en vest, som kommer til at passe lige ind i dit garderobeskab. Men mon ikke du bliver bidt af at strikke flere forskellige veste, så snart du har strikket din første!

I vores udvalg af opskrifter på veste findes et utal af forskellige veste. Nogle har en klassisk rund hals, andre har høj hals eller v-hals. Der findes også både lukkede og åbne veste, som også giver to vidt forskellige udtryk og muligheder for styling. Hvis du for eksempel ønsker en åben vest med flotte knapper, så kan du også sagtens finde en opskrift hertil.

Se vores store udvalg af knapper her.

Hvis du er til en simpel og klassisk vest, finder du mange, der strikkes i retstrik og med rib i halsen, ærmerne og i bunden. Dette giver en super flot vest, der kan bruges til alverdens outfits. Hvis du derimod er til mønster, kan du også finde en opskrift, der for eksempel har snoninger eller nordisk mønster. Når du strikker en vest, kan du også vælge at strikke den i én farve eller i flere forskellige farver. Du kan for eksempel vælge én farve til selve kroppen og én eller flere farver til vestens (rib)kanter. Du kan også strikke en stribet vest i din yndlingsfarvekombination.

Se hele vores udvalg af garner her.

Vi har især et stort udvalg af DROPS-opskrifter på veste. I udvalget finder du både opskrifter på begynderveste og mere øvede vest, samt veste til både dame, herre og børn. Dermed kan du strikke veste til hele familien, samtidig med at alle får hver deres unikke og personlige vest.

Blandt DROPS-opskrifterne er det meget forskelligt, hvilke garner der benyttes til projektet. Nogle veste strikkes i ren uld, hvilket vil give en varm og lækker vest. Andre strikkes i en uldblanding, ofte i kombination med en mohairtråd, hvillket giver en mere fluffy og let vest. Mulighederne for garnkombinationer er mange og giver forskellige veste.

Se alle vores opskrifter fra DROPS her.

I vores kategori af børneveste finder du en række super søde og flotte veste. Her kan du - ligesom i voksenopskrifter - vælge at strikke en vest, der er åben eller lukket, har rund hals eller v-hals. Du kan se et udvalg af vores opskrifter på børneveste herunder.


Se alle vores strikkeopskrifter til børn her.

Mange veste strikkes rundt på rundpinde. Dette gør projektet nemt og overskueligt. At strikke rundt gør nemlig, at du ikke behøver strikke frem og tilbage, og det sparer også én for tid. Her på hjemmesiden kan du se et stort udvalg af rundpinde, som kan anvendes til at strikke veste. Vi har både rundpinde af bambus, birketræ og metal og rundpinde i forskellige længder. Derved kan du med garanti finde netop de pinde, du holder mest af at strikke med, og som passer til den vesteopskrift, du skal i gang med.

Se alle vores rundpinde her.

Nu håber vi, at du er blevet godt udstyret til at gå i gang med at strikke en smuk vest.
Rigtig god fornøjelse med vestestrikningen :-)