Garn tilbabytæpper
Garntypen DROPS Baby Merino er oplagt til de fleste strikkeprojekter til en baby, deriblandt tæpper. Babyer kan ikke selv varmeregulere på samme måde, som voksne kan, før de er 2 år. Derfor er uld en rigtig god løsning til babyer, da uld netop har en varmeregulerende funktion. Uld hjælper babyer til at holde på varmen på kolde dage, men giver ikke en indelukket og overophedet fornemmelse på varmere dage, som andre syntetiske garntyper kan gøre.
DROPS Baby Merino er meget blødt og kradser ikke. Derfor vil babyer ikke opleve den irriterende, kradsende fornemmelse, som man kan opleve ved andre uldvarianter. Derfor er garnet også et oplagt valg til din baby, da det både har god og behagelig komfort og en praktisk funktion i forbindelse med varmeregulering.
Generelt kan garn med baby merino være et rigtigt godt valg til babytæpper. Udover den varmeregulerende effekt, så kan garnet desuden vaskes på 40 graders maskinvask. Det betyder, at hvis uheldet er ude på tæppet, så kan det hurtigt lægges til vask. For at undgå, at garnet strækker sig unødigt i maskinen, bør det samles i en stram vaskepose, som holder sammen på fibrene. Læs mere om merinogarn og plejen af det her.
Hvis du ikke er fan af at strikke i uld, så er der heldigvis massevis af andre garner at strikke i. Eksempelvis er bomuld et populært valg, da det forholdsvist tunge garn kan være med til at putte sig om barnet og holde det tryg. Hvis du ønsker et ekstrablødt bomuldsgarn, så kan det være godt at vælge et bambusgarn, hvis fibre er endnu blødere end bomuld. Læs mere om bambusgarn her.
Et længerevarende men sjovt projekt
Det er ikke nogen hemmelighed, at et babytæppe ikke bare strikker sig selv natten over. Tværtimod ligger der mange timers godt håndelag i et babytæppe, men det er virkelig alle timerne værd. Derfor kan det være en god måde at udnytte de ni graviditetsmåneder, som ofte kan føles uendeligt lange. Både fordi du med stor sandsynlighed glæder dig helt enormt meget til at møde den lille ny, men også fordi en graviditet kan være hård ved din krop og kræve flere stillesiddende stunder og afslapning end normalt.
Det kan også være, at du venter på baby som kommende bedsteforælder, veninde til den vordende mor eller anden familie, og i sådanne tilfælde kan spændingen også være så stor, at månederne føles uendeligt lange. Mens du venter, er der ikke noget mere hyggeligt end at bruge tiden på at kreere fine, personlige og brugbare ting og gaver til den lille ny.
Hvis du er gravid, kan et strikkeprojekt være en hyggelig underholdning til hvilestunderne i sofaen eller sengen. På den måde har du noget hyggeligt at tage dig til, mens du hviler dig og passer på dig selv og din baby.
Det at strikke tøj og tilbehør til din baby kan også være meget meditativt og en hyggelig og mental forberedelse på dit kommende liv som forælder. Det er svært ikke at komme til at forestille sig, hvor fin den lille baby vil se ud i det babysvøb eller den sweater, du er ved at strikke.