Hækleopskrift juleornament

Er du i tvivl om, hvilket ornament du skal gå i gang med til jul? Så har vi heldigvis et stort udvalg af opskrifter på smukke ornamenter, som vil pryde dit hjem.

Se vores store udvalg her

Ornament betyder en flad udsmykning, og her er juleornamenter ingen undtagelse. Hæklede 2 dimensionelle hjerter, stjerner, nissehuer og meget andet går ind under kategorien juleornamenter. Faktisk er ornamenterne meget nemme at lave, da de ofte hækles ud fra en magisk ring eller en rund række kædemasker. Det er derfor en god pynt at hækle, efter man har lært at hækle en magisk ring.

Juleornamenter har utroligt mange anvendelsesmuligheder. Udover at gøre sig godt som pynt i hjemmet, så kan de fine ornamenter også pynte på juletræet eller gaven. Den hæklede julestjerne er som eksempel rigtig let og vil ikke tynge træets grene som en større kugle eller tromme. De er altså helt perfekte til pynt på juletræet for at bevare dets form og lethed.

Hæklede stjerner, hjerter eller små snemænd er også perfekt til pynt på gaven. Sæt dem løst om båndet, så ornamentet let kan tages af og bruges igen. På den måde kan du hækle klimavenlig gavepynt, som kan bruges igen og igen.

Ornamenter kan komme i mange forskellige udformninger. De hæklede fnug og stjerner giver et utroligt let og elegant udtryk. Hækl et julehjerte, som er en smule mere kompakt for at skabe en god variation i pynten. Kombinér dette med et sæt trommer eller en snemand for at opnå et mere traditionelt udtryk på juletræet. Mulighederne er altså mange med hæklet julepynt.

Læs mere om hæklet julepynt her

Når du har hæklet dit ornament, så vil nogle opleve, at det enten falder sammen eller buler lidt. Det kan afhjælpes ved at blokke det færdige produkt. Dette gøres kort sagt ved at gøre det hæklede ornament vådt, for derefter at spænde det ud. Når ornamentet er tørret, så vil det holde formen i lang tid. Hvis det falder sammen igen, så er det bare at gentage den hurtige procedure.

Læs mere om blocking her (link ventes snart)

Vi håber, at du nu føler dig helt klar til at gå i gang med dit hjemmehæklede ornament.