Strikkeopskrift Babytæppe

Er der en lille ny på vej i familien eller i vennekredsen? Og ønsker du at give en personlig gave til mor og barn, der kan holde i mange år? Så er et hjemmestrikket babytæppe lige sagen.

At strikke et babytæppe eller babysvøb er et skønt og hyggeligt projekt, som i den grad også er mere overskueligt at strikke end et tæppe til voksen. Samtidig kan man strikke en lang række forskellige babytæpper, og der vil være god mulighed for at sætte sit personlige præg.

Kom nemt og hurtigt i gang med dit hjemmestrikkede babytæppe, barnevognstæppe eller babysvøb med en af vores gratis opskrifter.

 

Se vores gratis opskrifter på babytæpper her.

Når du strikker et babytæppe, kan du vælge blot at strikke i retmasker og i én farve. Dette er et overskueligt projekt, der er perfekt til nybegyndere. Når man strikker et sådant tæppe, kan man samtidig slappe af i sofaen og se fjernsyn. Du kan også vælge at strikke et tæppe med mønster og en masse farver og derved eksperimentere med forskellige teknikker.

Vi tilbyder en lang række gratis opskrifter på strikkede babytæpper. Her kan du søge inspiration til, hvordan dit strikkede babytæppe skal se ud. Du kan også vælge én af opskrifterne og strikke efter det angivne mønster. Der er mange forskellige mønstre og teknikker, man kan strikke et babytæppe i. Vælg for eksempel at strikke et tæppe med hulmønster, bladmønster, snoninger, retstrik, tern eller bølgemønster.

Der er også en lang række forskellige garner, man kan strikke et babytæppe i. Her kan man vælge et garn, der består af blødt uld, merinould, alpaca eller en blanding, hvor også bomuld kan indgå. Det kan være praktisk at overveje, om garnet skal kunne vaskes i maskine. Dette er især en fordel, hvis det babytæppe, du gerne vil strikke, skal bruges hyppigt og dagligt og derfor skal kunne vaskes tit.

Vi har en lang række garner, som egner sig perfekt til babytæpper. Vores mest populære er DROPS Baby Merino, som er spundet af ekstra fine merino uldfibre. Garnet egner sig især til sart babyhud og kan tilmed maskinvaskes, hvilket gør det perfekt til daglig brug.

Se hele vores garnudvalg her.

Når du skal i gang med dit hjemmestrikkede tæppe, er det vigtigt, at du strikker på de rette strikkepinde. Vi har et stort udvalg af både rundpinde og jumperpinde i forskellige størrelser og materialer. Her kan du gå på opdagelse og finde netop de pinde, der passer bedst til dig.

Hvis du ønsker at hækle et babytæppe frem for at strikke det, har vi også en lang række gratis hækleopskrifter, du kan gå på opdagelse i. Her kan du prøve kræfter med både dobbelt-stangmasker, fastmasker, hulmønster og oldemorfirkanter.

Gratis opskrifter på hæklede babytæpper.

Er du blevet vild med at strikke tæpper til baby og barn, og ønsker du nu at prøve kræfter med at strikke et tæppe til dig selv eller dit hjem, så kan du også tjekke vores opskrifter ud på tæpper og gulvtæpper. Vi har både strikkede tæpper og gulvtæpper, samt hæklede tæpper og gulvtæpper. Her får du mulighed for at strikke et flot tæppe, der kan holde i mange år og muligvis i flere generationer. Og selvom et voksentæppe eller et gulvtæppe er et stort og måske uoverskueligt projekt, så vil det være det al tiden værd!

Nu håber vi, at du er godt klædt på til at gå i gang med at strikke et flot babytæppe. Hvis du har spørgsmål til opskrifter, garn- eller pindevalg, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.

Rigtig god fornøjelse med babytæppet :-)