Strikket bryllupsgave
Skal du til bryllup? Og står du og mangler den perfekte gave? Så læs med her og få inspiration til skønne, hjemmestrikkede gaver, som med sikkerhed vil glæde brudeparret.
En god bryllupsgave kan komme i mange former og farver og afhænger i høj grad af parret selv. Derfor giver vi her en række forskellige bud på bryllupsgaver. Ens for dem alle er dog, at de alle vil resultere i en personlig og unik gave, som kan komme til at holde i årevis.
Se hele vores udvalg af strikkeopskrifter her.
Interiør til brudeparrets hjem er en sikker vinder. Mulighederne er mange, heriblandt tæpper, pudebetræk og pynt. Et tæppe er et tidskrævende projekt, men det vil til gengæld være en gave, der kan holde i årevis og benyttes både i sofaen, i haven, til picnics osv.
Læs mere om strikkede tæpper her.
Et stort projekt er også at strikke en puf. En puf vil pryde brudeparrets hjem og minde dem om dig og al den tid, du har lagt i en så flot gave.
Du kan også vælge at strikke et flot pudebetræk. Her tilbyder vi en række forskellige opskrifter på flotte og unikke pudebetræk med flotte motiver.
Andre praktiske og gode gaver er strikkede grydelapper, bordskånere, håndklæder eller klude. Du kan f.eks. strikke en hel stak karklude i forskellige farver og mønstre og derved sikre brudeparret, at de ikke får brug for at købe klude i den nærmeste fremtid. De får nemlig en gave, som bestemt vil holde i årevis og samtidig sprede farver på hverdagen.
Pynt til hjemmet er også en sikker vinder. Her kan du f.eks. vælge at strikke en flot regnbue eller en masse små hjerter som symbolet på den kærlighed, I fejrer.
Se alle vores strikkede interiøropskrifter her.
En gave, som også vækker opmærksomhed og glæde, er en hjemmestrikket “wellnesspakke”. En sådan pakke kan bestå af hjemmestrikkede make-up pads, sæbeposer, klude, håndklæder og elastikker. De forskellige dele kan derefter puttes i en fin kurv - og så har du den perfekte bryllupsgave!
Vælg de garnfarver og strikkemønstre, du holder mest af, og så er det bare med at gå i gang. Kun fantasien sætter grænser, og en wellnesspakke kan således komme i mange forskellige afskygninger og farver.
Hvis du hellere vil i gang med en hjemmehæklet gave, så kan du på denne side få en masse inspiration til det. Du kan også tjekke vores mange gratis hækleopskrifter ud.
Se alle vores hækleopskrifter her.
Rigtig god fornøjelse med din hjemmestrikkede bryllupsgave :-)