Hæklet julegave
Juleaften nærmer sig, og du vil gerne lave en hjemmehæklet gave til én, du holder af. Det er bare utroligt svært at finde på, hvad det skal være, da der er så mange muligheder at vælge i mellem. Her har vi forsøgt at udvælge de bedste julegaver, så du kan være helt sikker på at give den bedst mulige gave til dén, som du holder af.
Se vores store udvalg af hækleopskrifter her
Om du står lige inden juleaften eller er ude i god tid, så har vi her samlet en række forskellige projekter med forskellig varighed. Nogle projekter kræver mere fordybelse og tager længere tid, da de er større, mens andre kan kreeres på få timer. Derfor handler det altså også om at finde en gave, som rammer inden for din tidshorisont, så gaven kan nå at blive klar til at ligge pænt under træet juleaften.
Den store julegave
Store julegaver, som fylder godt under træet er ofte et sikkert hit. Om man er voksen eller barn, så er det tit den store gave, som bliver skævet til. Indholdet af pakken kan være alt fra et hæklet tæppe til en kæmpe bamse eller en pude. Mulighederne er altså mange for at fylde træet godt op.
Et hæklet tæppe kan virke som et uoverskueligt projekt, men sådan behøver det faktisk slet ikke at være. Det kan starte allerede fra et babysvøb til et fuldvoksent sofatæppe, som kan bruges i mange forskellige funktioner. Det bedste ved tæpper er, at det er en gave som holder i årevis, hvis det blot behandles rigtigt.
Læs mere om hæklede tæpper her eller klik ind på billedet herunder for at komme til opskriften.
Den personlige julegave
En personlig gave kan være rigtigt mange ting, da det afhænger helt og holdent af modtageren. Hvis modtageren er en læsehest, så er et hæklet bogmærke måske det rigtige, men hvis modtager derimod er en person, som elsker selvforkælelse, så er det bare at svinge nålen til en wellnesspakke. Her er mulighederne igen altså mange og kun fantasien sætter grænser.
Et hæklet bogmærke er en oplagt gave til de læseglade. Bogmærket kan også være med til at styrke læselysten hos den mere udfordrede læser, da det er sjovt at have et sejt bogmærke, som måske endda passer til historien i bogen. Her har vi heldigvis et bredt udvalg af både elegante og sjove bogmærker, som passer perfekt ind mellem de fine sider. Bogmærkerne er både nemme og hurtige at give sig i kast med, så gaven kan være klar på få dage.
Se vores store udvalg af gratis opskrifter på hæklede bogmærker her.
En anden dejlig gave at modtage juleaften er en wellnespakke. Den kan nemlig tilpasses modtageren, så den passer til dennes behov. Den kan bestå af hæklede klude, rondeller, en sæbepose og måske vedlægges en lækker sæbe eller serum. De små hæklede dele tager ikke lang tid at kreere og er helt perfekt til juleaften og som værtindegave. Vi har samlet en lang række opskrifter herunder, som du kan klikke dig ind på. De er alle gratis og nemme at gå til, så du kan blive klar med en gave til din mor.
En hæklet bamse behøver heller ikke at være reserveret børnene juleaften. Er din far for eksempel bilinteresseret? Så er der ikke andet for end at gå i gang med denne lille dyt. Den kan laves lige i dén farve, som din far godt kan lide eller måske endda i den farve, som hans yndlingsbil. Mulighederne er mange med den lille bil, som kan bruges som pynt til kontoret eller hjemmet. Bilen er lavet i Drops Paris som er et af vores mest populære bomuldsgarner, da det kan vaskes på op til 60 grader. Hvis uheldet er ude, så er det altså nemt at få bilen ren og klar til brug.
Find den gratis opskrift på bilen her
Læs mere om hæklede bamser her og gå på opdagelse i alle opskrifterne.
Den praktiske julegave
Det behøver slet ikke at være kedeligt at give en gave, som kan bruges i hverdagen. Faktisk kan gaven gøres både interessant og sjov alt efter, hvordan den hækles. Giv en grydelap med et motiv af får eller lav smukke bordskånere, som passer til hjemmets farver og stil. Så her har du altså mulighed for at give en personlig gave, som kan bruges til hverdag.
Et sæt grydelapper falder altid i god jord, da den kan laves, så de passer lige ind i modtagers hjem. Grydelapper hækles som hovedregel i bomuld, da det er bedst til at holde varmen væk fra de sarte fingre. Desuden kan grydelapperne tilpasses, så de passer lige til din mors køkken i både farver og mønster.
Se vores store udvalg af hæklede grydelapper her eller klik direkte ind på én af opskrifterne herunder.
En anden oplagt genstand til interiøret er en hjemmehæklet bordskåner. Her behøver du modsat grydelappen kun at hækle én for at have en færdig gave. En bordskåner kan laves tyk ved at filte garnet eller hækle en tyk af bomuld 8/8 eller to tråde 8/4 bomuldsgarn. Tilpas bordskåneren, så den passer til hjemmets stil og farver, så du er helt sikker på, at dit arbejde falder i god jord hos din modtageren juleaften.
Gå på opdagelse i vores store udvalg af gratis opskrifter på hæklede bordskånere her.
En anden lækker og blød pakke, som aldrig går af mode er strømper. Man skal aldrig gå ned på strømper og her er de hæklede af slagsen ingen undtagelse. Strømperne kan hækles på et utal af forskellige måder og i forskellige størrelse. Vi forsøger hele tiden at opdatere vores udvalg af gratis opskrifter, så du er sikker på, at der også er en strømpeopskrift, som du kan lide blandt vores udvalg.
Se vores udvalg af gratis opskrifter på hæklede strømper her.
Læs mere om hæklede strømper her.
Den hurtige julegave
Skal det gå hurtigt med din gave? Hvis den heldige modtager af julegaven ligesom dig kan lide at hækle eller strikke, så udbyder vi også gavekort. Så kan personen helt selv vælge, hvad hun mangler til sine kreative sysler. Gavekortet sendes digitalt, så det er også den perfekte løsning, hvis du er ude i sidste øjeblik til juleaften. Det er nemlig nemt at videresende gavekortet digitalt eller printe det ud, så gaven er helt klar under træet.
Køb et gavekort til YarnLiving her
Du må have rigtig god fornøjelse med din hæklede julegave :-)