Tips til strikkeprøven

Det behøver slet ikke være så svært at komme i gang med strikkeprøven. Den er nemlig utroligt vigtigt for dit strikkeprojekt

Strik som du plejer

Når du starter på din strikkeprøve, så er det vigtigt, at du strikker, som du plejer. Du skal altså ikke tænke på at strikke løsere eller strammere end normalt. Det kan nemlig resultere i, at du står med en strikkeprøve, der er for lille eller for stor.

Læs mere om strikkeprøver her

Lav altid strikkeprøven lidt større

Vi anbefaler, at du slår 8-10 masker ekstra op, når du påbegynder din lap til strikkeprøven. Det betyder, at hvis strikkefastheden angives til 17, så anbefaler vi, at du slår 27 masker op i stedet.

Det skyldes, at strikkede kanter er strammere end en normal maske. Du vil derfor få en strikkeprøve, der ikke er retvisende. Med ekstra masker, så kan du måle prøven midt på, så du kan komme frem til den helt rigtige strikkefasthed.

Lav de første og sidste med retmasker

Hvis du starter strikkeprøven ud med at lave et par rækker med retmasker, så kan du undgå, at strikkeprøven kommer til at rulle sig sammen. Når du afslutter strikkeprøven, så lav ligeledes to eller tre rækker med retmasker. Det kan nemlig hjælpe, når du skal måle strikkeprøven

Tjek oplysningerne inden

Typisk strikkes prøven i glatstrik, men det kan altså godt være anderledes. Hvis strikkefastheden er opgivet i mønster-eller strukturstrik i opskriften, så er det naturligvis vigtigt, at du strikker efter det. Nogle gange kan flere pindestørrelser også være angivet. Det kan skyldes, at du skal bruge pind 4.0 mm til selve blusen, mens 3.5 mm skal bruges til ribben. Her er det vigtigt, at du går med pindestørrelsen, som skal bruges til hele blusen.

Mål prøven rigtig

Det kan være så træls at have lavet en rigtig fin strikkeprøve, målt den op og kommet i gang med blusen, og så ser det alligevel ikke rigtigt ud. Derfor er det vigtigt at måle det rigtigt op, når man nu alligevel har taget sig tid til at lave strikkeprøven. Vi anbefaler derfor, at måle strikkeprøven med en lineal, da den ikke kan krølle sig sammen på samme måde som et målebånd. Linealen er altså med til at give det bedste billede af strikkeprøven.

Se alle vores linealer her

Find PONYs pindemåler med både pindemåler og lineal her

Vask din prøve

Ja, vi ved det godt. Nu har du lige brugt lang tid på at lave strikkeprøven, og nu skal den også vaskes? Men hvis din bluse, hue eller vest også skal kunne vaskes, så test det også lige på strikkeprøven. Det kan jo være, at garnet udvider sig eller trækker sig en smule sammen ved vask. Så er det ærgerligt at have brugt længere tid på blusen, som højst sandsynligt vil gøre det samme.

Find vores uldvaskemiddel her

Har du flere tips til strikkeprøven, eller gør du noget helt unik, som gør den endnu bedre end andres? Så skriv gerne til os på support@yarnliving.com, så vi kan opdatere guiden her og hjælpe flere godt i gang med deres strikkeprojekt.

Hvorfor lave en strikkeprøve?

Er du i tvivl om, hvorfor du skal lave en strikkeprøve? Den lille lap kan være med til at bestemme, om du strikker ligesom forfatteren bag opskriften. Det er nemlig sjældent, at to mennesker strikker ens. Hvis du ikke strikker præcis ligesom ham eller hende bag opskriften, så er der en stor sandsynlighed for, at dit mesterværk ikke ville passe. Derfor anbefaler vi altid at lave en strikkeprøve, inden du kommer for godt i gang.

Her kan du læse meget mere om strikkeprøver

Nu vil vi bare ønske dig mange gange held og lykke med dit næste projekt :-)

OM OS

YarnLiving forsyner hele Danmark med kvalitetsgarn. Vi har et bredt sortiment fra de populære mærker med mere end 15000 varenumre. Vores team tilstræber at give dig den bedst mulige service og hurtigste levering til enhver tid. Se teamet bag YarnLiving her.

Find os på

DROPS Superstore - YarnLiving